”Et overflødighedshorn!”
“En vidunderlig aften, der gik lige til hjertet”
“Sikke en livsglæde! – sikke et program med alle variationer af musik og lyrik m.m., der alle gik direkte i hjertet, og vil blive husket. og gemt”
“Kan ikke rigtig sige, hvad jeg nød mest, for det hele var så perfekt sat sammen”
“En fantastisk aften. Flot program med dejlige sange og poesi og super, super lækker mad”
Velkommen til den
Musiske Scene
Udtalelserne ovenfor fra vores publikum er bare nogle af de mange Den Musiske Scene med glæde har modtaget gennem de 10 år, vi har eksisteret. Og det er netop det, vi sigter efter hver gang: at skabe aftner, der går lige i hjertet, og som vil blive husket og gemt.
Den Musiske Scene tør og vil fordybelsen og er en oase, der giver mennesker mulighed for nærvær med sig selv og hinanden.
Et sted, som ikke har fokus på dagsaktuelle emner eller dagsaktuelle “stjerner”, men et scenekunstens sted, der gennem musik, teater, foredrag og sang, tager fat om etiske, eksistentielle, universelle spørgsmål – som ser det som en af sine fornemste opgaver igen at få folk til at lytte – på alle planer; – et sted, der i hyggelige, intime, uhøjtidelige rammer med udsigt til gadekæret i Ledøje gerne skulle føles som balsam for sjælen – hvor man ikke går ind for at glemme for en stund, men tværtimod mærke for en stund.
Et sted, hvor humanisme, poesi og det musiske spiller den afgørende rolle. Med afsæt i temaer, der giver udtryk for at livet er større, dybere, rigere, end vi begriber.
Den Musiske Scene afholder 4 arrangementer årligt. Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrev om kommende arrangementer, kan du skrive til: booking@westwood.dk
Vi glæder os til at se Jer!
Marianne Mortensen & Michael Vesterskov
Initiativtagere og kunstneriske ledere.
Den Musiske Scene afholder 4 arrangementer årligt. Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrev om kommende arrangementer, kan du skrive til: booking@westwood.dk
DEN TIENDE OG ALLERSIDSTE JULEKONCERT I DEN MUSISKE SCENE.
Vi åbner vi dørene for Den Musiske Scenes sidste arrangement. Ikke bare det sidste i år; men i det hele taget. Den Musiske Scene lukker og slukker.
Oberstinden
Selvom solen stadig varmer dejligt, har vi taget hul på efteråret. Og vi nærmer os allerede vores næste arrangement i Den Musiske Scene.
D. 5. Oktober – præsenterer vi Jer for noget helt nyt. HÅBER I er med på det!