Udpluk af artikel.
Ledøje: Ledøje Smørum Musiske Forening er navnet på en ny forening, der tilbyder oplevelser, hvor indholdet er i centrum, og mennesker mødes i et fællesskab om musik, sang ord, tale, latter, tårer, glæde, humor og historier. Det skriver Frederiksborg Amts Avis
– Den er stiftet for, at vi kan få liv og kultur i Ledøje, der som så mange andre landsbyer er ved at sygne hen, siger Jørgen Grønlund. Han kender Marianne Mortensen og Michael Vesterskov, interesserer sig for musik, og vil gerne bidrage til at give Ledøje-borgerne og alle andre intereserede flere kulturelle oplevelser lokalt.
– Vi håber virkelig, vi kan løfte det lidt herude, siger formanden
Det vil Marianne Mortensen og Michael Vesterskov også gerne, og Marianne Mortensen fortæller, at de så chancen for det, da ejerne af »Det lille kulturhus« ved gadekæret i Ledøje, begyndte at leje det ud til fester og andre aktiviteter.
– Så så vi en chance for at få noget sat i gang lokalt, som vi syntes, der manglede, og gudskelov er der rigtigt mange, der er glade for, at der sker noget, siger Marianne Mortensen.
Læs evt hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis fra torsdag den 23. januar.
Bestil Billeter til kommende spændende arrangementer her på siden.