Julekoncerter 2016

Gunnertoft Booking & Management

Så nærmer julen sig og vi er klar med julekoncerter d. 13. & 14. December kl. 18.30

Traditionen tro vil der dufte af gløgg og emme af julehygge og varme, når vi igen inviterer indenfor til julekoncerter i ”Ved gadekæret” i ledøje.

Og vi glæder os!

Måske mere end nogensinde, for desværre måtte vi aflyse søndags salonen her d. 30.10. pga sygdom. så det bliver dejligt endelig at kunne byde Jer alle sammen velkommen igen :-

Vi slår selv stemningen an med en halv times julekoncert sammen med vores musiker Michala Østergaard Nielsen, og har derefter valgt i år, med glæde, at give stafetten videre til Alberte Winding

og hendes mand guitarist Andreas Fuglebæk. Duoen spiller et udvalg af de bedste julesange samt de største klassikere fra Albertes store bagkatalog”. Bla fra Albertes seneste CD ”Kommer hjem”.

Hun siger det ikke. Hun synger det ikke. Men fra start til slut hører man det hvisket i Albertes tekster: At fortid er fortid og at fremtiden bare bliver kortere og kortere – at det hér liv skal leves og allerhelst sammen med nogen.

Vi serverer en juleplatte bestående af sild med hjemmelavet karrysalat, leverpostej med smørstegte champignon, lunt andelår med hjemmesyltede græskar og ost. Og til dessert ris á la mande med appelsin. (platten fås også vegetarisk)

2 x koncert og 2 retter mad – alt sammen for kun 285 kr.